Indkøbskurv

Kurven er tom

Profil

Slopkisten har serviceret kunder med tøj siden 1998.  Det, som startede med et lille hjørne, af Joe 
Jørgensen´s Sejlmagereri  på havnen i Skagen, er i dag en moderne butik med et maritimt præg, 
med lækre kvalitetsvarer og god personlig service.
 
Fra gedigne uldsokker, varme strikketrøjer og oilskindsjakkker har man gennem årene udvidet med
smart casualt tøj til både kvinder og mænd. Der er tøj med decideret maritimt look og professionelt
 sejlertøj, men du finder også lækkert modetøj og sko i Slopkisten idag.

Det kom til at handle mere om tøj end om sejl, da Ulla Gammelby og Peter Averhoff overtog ”Skagen Sejlmageri” med den lille ”slopkiste” i 1998. På de 1050 m2 blev der dog også blandt tøjet plads til souvenir, bådudstyr og maritime antikviteter. I 2008 valgte Ulla og Peter dog at sælge det store lokale på havnen og koncentrere sig om mode på Havnevej 13 hvor butikken ligger i dag.

I 2010 solgte de butikken til Christina Jørgensen, en tidligere medarbejder, som havde arbejdet i 
Slopkisten på havnen i 6 år. Hun har valgt at fortsætte stilen med det maritime islæt – krydret med 
eksklusive brands. 

Navnet ”Slopkisten” stammer fra den gamle engelske betegnelse ”Slop Chest”, som var en kiste medbragt af hovmesteren om bord, hvor besætningen kunne købe beklædning samt øvrige daglige fornødenheder. Betegnelsen benyttes fortsat i handelsflåden.